Regionshospitalet Viborg

Fremtidens akuthospital i Viborg indrettes med fokus på patienternes forløb og samarbejde på tværs af afdelinger, specialer og roller.

Hospitalet udvider og bygger om, så borgerne i Viborg, Silkeborg og Skive kommune i 2020 har et fremtids-akuthospital. Regionshospitalet Viborg får effektive rammer og indrettes med fokus på tværgående samarbejde med det overordnede formål hurtigere at give patienten den rette behandling. Vi skræddersyr de nye rammer til moderne behandlingsformer med eksempelvis flere endagsforløb, screeningsprogrammer og fleksibilitet, og vi indretter hospitalet med udgangspunkt i patienternes forløb.

Du kan læse mere om byggeriet på vores hjemmeside.

Fakta om byggeriet

• Tidsramme: 2007-2020
• Samlet pris: 1,35 mia. kr. (18 PL)
• Projektet indeholder bl.a. nyt akutcenter, nyt Patologisk Institut, nyt Vestdansk Center for Rygmarvsskade, nyt p-hus samt ombygning og tilbygning af sengeafsnit og ambulatorier.