Åbent Hospital på Steno Diabetes Center Copenhagen i Herlev

Kom til Åbent Hospital om Steno Diabetes Center Copenhagen ved Herlev Hospital den 1. september 2019 kl. 10-13.

Steno Diabetes Center Copenhagen inviterer til Åbent Hospital, og giver dig muligheden for at få et indblik i byggeriet af Skandinaviens største diabetescenter. En milliardinvestering i et nyt diabetescenter skal hæve diabetesbehandling og forskning til et niveau i verdensklasse.

Centeret bygges ved siden af Herlev Hospital og forventes færdigt med udgangen af 2020.

Du kan læse mere om projektet i en plancheudstilling i Grønnegården på Herlev Hospital, hvor du også kan møde repræsentanter fra centret. Her har du også mulighed for at få målt blodsukker og kolesteroltal og få en snak med en sygeplejerske om diabetes.

Tid: 10 - 13. 

Sted: Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev (indgang via Herlev Hospital).