Åbent Hospital 2020

På grund af COVID-19-epidemien aflyser regionerne efterårets Åbent Hospital 2020. Sidste år besøgte over 21.000 danskere hospitalsbyggerier i de fem regioner, der for tredje år i træk inviterede til åbent hus.

Det historiske byggeri af to millioner kvadratmeter nye hospitaler med bedre behandling og rammer for patienterne er i fuld gang.

Men i 2020 får danskerne i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland ikke mulighed for at komme ind på byggepladserne til åbent hus på hospitalerne den første søndag i september. COVID-19-epidemien og dens vidtrækkende følger får regionerne til at aflyse årets store landsdækkende begivenhed Åbent Hospital.

Besøgsrekord i 2019

Sidste år var besøgsrekord, da over 21.000 danskere lod søndagsturen gå forbi 15 hospitaler og to sundhedshuse.

Danske Regioners formand, Stephanie Lose, siger:
- Vi ville gerne invitere danskerne indenfor og vise, hvordan vi bygger fremtidens hospitaler til patienterne, men det har COVID-19-epidemien sat en stopper for. Vi håber at komme stærkt igen i 2021, måske på helt nye måder.

Store kraner og store tanker

Der ligger store tanker bag de store kraners arbejde med mål om mere sammenhængende patientforløb, effektivitet og højere kvalitet. Samlet er der 40 byggeprojekter, hvor pårørende og medarbejdere er med i byggeprocessen.

De nye og ombyggede hospitaler, der alle står færdige i 2025, kommer til at tilbyde faciliteter og teknologi i særklasse. Det er derfor lagt op til en spændende dag, hvor du, din familie og dine venner er inviteret indenfor, så I kan se danmarkshistoriens største byggeprojekt i knap 1000 år med egne øjne.

Hvor var der Åbent Hospital i 2019?

Læs mere aktiviteter på de hospitaler, der deltog i Åbent Hospital 2019:

 

Det Nye Rigshospital og Den Regionale Sterilcentral, København

Fredericia Sundhedshus

Herlev Hospital

Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Roskilde

Nyt Bispebjerg Hospital

Nyt Hospital Hvidovre

Nyt OUH, Odense

Nyt Aalborg Universitetshospital

Regionshospitalet Gødstrup og Regionspsykiatrien Gødstrup

Regionshospitalet Randers

Sjællands Universitetshospital, Køge

Steno Diabetes Center Copenhagen

Sundhedshuset Låsbyhøj i Kolding

Sygehuset i Esbjerg

Sygehuset i Tønder

Aarhus Universitetshospital

 

nye hospitaler 2015-2025

Vi bygger for livet - også på Facebook

Du kan også møde Åbent Hospital på Danske Regioners Facebook-side. Her samler vi fortællingerne om, hvordan vi udvikler vores sundhedsvæsen. 

nye hospitaler 2015-2025

Åbent hospital 2019

Hospitalsbyggerier over hele landet inviterede til Åbent Hospital søndag d. 1. september 2019, hvor du kunne snuse til fremtidens hospital og møde de mange ildsjæle, der gør det til virkelighed. Flere end 21.000 danskere besøgte Åbent hospital i 2019.