Drive-in Åbent Hospital på Nyt OUH

På grund af COVID-19-epidemien aflyser regionerne efterårets landsdækkende Åbent Hospital 2020. Da Nyt OUH er et hospital under opførelse, hvor der endnu ikke er patienter, er det dog her muligt at gennemføre et drive-in åbent hus i et coronasikkert setup den 6. september 2020 kl. 10.00 - 15.00.

For at imødekomme de særlige krav, corona-situationen stiller til social adfærd i større forsamlinger, vil dette års åbent hus være en drive-in-udgave. Konceptet er en tur rundt om hospitalet på ringvejen, kun afbrudt af et ophold i en drive-in-’biograf’.

Besøgende skal i år tilmelde sig besøget på nytouh.dk, og al færdsel på pladsen skal ske enten i bil eller på cykel. Gående vil i år ikke blive lukket ind på byggepladsen. 

Interesserede kan tilmelde sig til en rundtur på Hospitalsringen her.

Tid: Søndag den 6. september 2020 kl. 10.00 - 15.00.

Dagen vil blive delt op i tidsenheder på ½ time, hvor besøgende kan tilmelde sig og køre ind på området. Et besøg forventes at vare højst en time.

Sted: På Nyt OUH-byggepladsen, Søndre Hospitalsvej 50, 5260 Odense S.