Gå til indhold

Åbent Hospital Rigshospitalet

Rigshospitalet inviterer alle interesserede til Åbent Hus søndag den 5. september 2021 kl. 10.00 – 13.00, hvor vi ved tre arrangementer fortæller om og viser rundt i vores nye bygninger og igangværende byggerier.

BørneRiget

Til Åbent Hus-arrangementet kan du få et vue ud over byggepladsen og et smugkig ind i, hvordan BørneRiget kommer til at se ud. Du kan også høre om den legende tilgang til, der er omdrejningspunktet for at give børn den bedst mulige oplevelse på hospitalet.

Med Virtual Reality får du mulighed for at se indersiden af BørneRiget, som det kommer til at se ud, når det står færdigt i 2025. Prøv også spillet Mostergartner - et af de spil, der er ved at blive udviklet til indlagte børn og unge. Der bliver serveret kaffe og drikkevarer til børnene.

Tid: kl. 10.00 – 13.00
Sted: Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Læs mere og tilmeld dig: Åbent Hus på Blegdamsvej 5. september 2021 (rigshospitalet.dk)

Nordfløjen

Nordfløjen åbnede i 2020 med sine 65.200 m2 og er indrettet til højtspecialiserede operationer og behandling af mange forskellige typer af patienter. Nu kan du komme på besøg rundt i den flotte, lyse, præmierede bygning.

Besøgende vil blive modtaget i forhallen med kaffe og jazz. Der vil være oplæg om bygningen fleksible indretning, patientankomst og ventefaciliteter samt rundvisningen i bygningen.

Tid: kl. 11.30 – 13.00
Sted: Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Læs mere og tilmeld dig: Åbent Hus på Blegdamsvej 5. september 2021 (rigshospitalet.dk)

Neurorehabiliteringshuset

Siden januar i år har håndværkerne arbejdet på at opføre et nyt Neurorehabiliteringshus på Rigshospitalet Glostrup.

N-huset, som det også kaldes, skal skabe rammerne for den bedste pleje, behandling og genoptræning af patienter med skade på hjerne og i rygmarv fra hele Østdanmark. Det nye hus skal rumme alle livets aspekter fra ro og privatliv til snak og fællesskab, selvfølgelig kombineret med den bedste behandling og genoptræning.

Du inviteres til besøg på byggepladsen, hvor du kan se, hvor langt vi er nået. Du kan høre om processen med brugerinddragelse og tilrettelæggelse af et komplekst hospitalsbyggeri.

Tid: kl. 11.00 – 13.00
Sted: Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
Læs mere og tilmeld dig: Åbent Hus i Glostrup 5. september 2021 (rigshospitalet.dk)