Gå til indhold

Åbent Hospital på Aarhus Universitetshospital

Kom til Åbent Hospital på Aarhus Universitetshospital søndag den 4. september 2022.

I 2022 bliver Aarhus Universitetshospital færdig med byggeriet af Forum. Bygningen er den højeste på hospitalet og kan ses vidt omkring i Aarhus og omegn. Du får her en særlig mulighed for at blive en af de første, der ser huset indefra.

Forum bliver et helt unikt hus, hvor det hele menneske og det gode samarbejde er grundstenen i design, arkitektur og stærke fællesskaber. Bygningen kommer til at huse Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, Steno Diabetes Center Aarhus og Folkekirken.

Der vil være mulighed for at du kan bevæge dig rundt på egen hånd i huset, hvor man bl.a. kan opleve smuk arkitektur, forskellige kunstværker, højt specialiserede forskningsområder og Folkekirkens rum til fordybelse. Flere steder kan du møde dedikerede fagfolk, som vil fortælle dig om netop deres område. Og fra Patienthotellets café kan du opleve byens bedste udsigt over Aarhus og omegn.

Tid: Kommer snarest
Sted: Forum, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N., Indgang A.