Åbent Hospital på Psykiatrien i Gødstrup
Kom til Åbent Hospital hos Psykiatrien i Gødstrup søndag den 4. september fra kl. 10.00-13.00.
I marts 2022 flyttede psykiatrien ind i helt nye rammer i Gødstrup. Voksenpsykiatrien og Børne- og Ungdomspsykiatrien fra Holstebro og Herning er nu samlet under samme tag. Psykiatrien ligger i forlængelse af det nye Regionshospitalet Gødstrup. Regionshospitalet og Psykiatrien deler adresse og hovedindgang.
Psykiatrien i Gødstrup fordeler sig på ca. 13.000 m2, hvor stueetagens foyer kobler sengeafdelingerne sammen, og på 1. salen er alle de ambulante klinikker samt fælles reception for Voksen- og Børne-Unge psykiatrien.
Psykiatrien i Gødstrup glæder os til at fortælle om og vise, hvad der sker indenfor i psykiatrien. Du vil få muligheden for at få et indblik i, hvordan det er at være patient i psykiatrien samt se udvalgte dele af psykiatrien, herunder de forskellige gårdhaver, aktivitetsrum og sanserum samt sengestuer, som alle er orienteret mod det omkringliggende landskab.
Tid: Kl. 10.00 – 13.00
Sted: Psykiatrien Gødstrup, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Læs mere: www.psykiatriengodstrup.rm.dk