”Jeg har fået mit liv tilbage. Uden operationen havde jeg fået et besværligt liv. I dag mit liv er helt normalt”.
Lone har en såkaldt sakral nervesimulator, hvor en elektrode i rygsøjlens nederste led rammer nerverne, der går til hendes endetarm. Hun har musklerne, men nervebanerne er revet over pga. fire fødsler. Når hun går på toilettet, fungerer det helt normalt, takket være elektroden, der får strøm fra et batteri i ballen.
På Danmarks første Klinik for Bækkenbundslidelser på Aarhus Universitetshospital kan hun få skiftet batteri i lokalbedøvelse, hvor hun før skulle i fuld narkose. På centret arbejder fire specialistteams fra blandt andet urinvejskirurgi, Kvindesygdomme og Fødsler samt Mave- og Tarmkirurgi sammen, og der er tilknyttet fysioterapeuter.
”Fordi specialisterne er samlet, skal man ikke sendes rundt på et kæmpemæssigt sygehus. Forskerne er også ved at se på, om en simulator som min kan hjælpe i forhold til urin-inkontinens.”
”Det er fantastisk, at de bliver ved med at finde ud af noget nyt. Det er helt sikkert, fordi de er et center, hvor flere hjerner kan tænke nyt, og hvor toppen af toppen er samlet.”