Dansk Center for Partikelterapi

Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) er under opførelse ved Aarhus Universitetshospital.

Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) bliver det første og eneste anlæg i Danmark, der kan behandle patienter med partikelterapi. Partikelterapi er en avanceret form for stråleterapi til kræftpatienter. Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) får tre behandlingsrum til partikelterapi (også kaldet prontonterapi). En central protonaccelerator laver protonstrålingen og den føres derfra ind til behandlingsrummene, som er udstyret med et såkaldt gantry. Den kan rotere 360 grader omkring patienten og forme protonstrålingen, så den tilpasses kræftknudens facon. Det specielle ved protonterapi er, at protonstråler rammer kræftknuden meget velafgrænset, og dermed skånes det omkringliggende væv og bivirkningerne reduceres.

Du kan læse mere om byggeriet på auh.dk.

Fakta om byggeriet

• Projektperiode 2014 -2019.
• Byggeriet omfatter næsten 9.000 m2.