For et par år siden var jeg i Toscana. Jeg er vokset op med rejser til Italien. Mine forældre var campister, og hver sommer blev vi smidt i en campingvogn, og turen gik sydpå til Norditalien. Senere var jeg en tur i Rom i forbindelse med en studietur. Jeg elsker Italien! Og Toscana gør det bare endnu bedre.

Turen til Toscana

Det var sommer, og min fars kone, og min farmor og farfar havde inviteret hele familien til Toscana i et større hus vi havde lejet. Turen gik fra København lufthavn og ned til Firenze hvorfra vi skulle køre i nogle lejede biler.

Jeg vil gerne tage jer med på en rejse til Toscana, en region fyldt med kultur, rig historie og smuk natur. Vi startede turen ud med at slappe af i sommerhuset og falde på plads. De næste par dage gik turen ud af huset og ind til Siena.

Siena

Siena er en af de mest velbevarede middelalderlige byer i Italien. Byen er berømt for sin fantastiske arkitektur og historie, og dens centrale plads, Piazza del Campo, er et fantastisk eksempel på dette. Piazza del Campo er formet som en stor skål og er kendt for sin storslåede Fontana Gaia og sine smukke bygninger. Her er også det årlige Palio di Siena, et hestevæddeløb, der afholdes to gange om året i juli og august.

Udover Piazza del Campo er der mange andre seværdigheder i Siena, som er værd at besøge. Byen har flere smukke kirker, herunder Duomo di Siena, som er en af de mest imponerende katedraler i Italien. Kirken har en fantastisk facade, der er rigt dekoreret med marmor og byder på en fantastisk udsigt over byen.

Et andet sted, du ikke bør gå glip af, er Basilica di San Domenico. Kirken huser nogle af Sienas vigtigste kunstværker, herunder et maleri af den hellige Katarina af Siena og hovedet af helgenen selv, som er gemt i et kapel på kirkegården.

Udover de historiske og kulturelle seværdigheder er Siena også kendt for sin fremragende mad og vin. Byen er berømt for sine forskellige lokale specialiteter, som omfatter pici pasta, crostini toscani og Ribollita suppe. Vi vil også have mulighed for at besøge nogle af de lokale vingårde og smage på nogle af regionens bedste vine

Vingård

Dagen efter vores sidste tur ind til Siena, tog vi ud og besøgte en af de mange vingårde der findes i Toscana. Her fik vi en rundvisning på gården. Den var meget smukt og fuldt med små kroge hvor der var et stykke historie til. Vi afsluttede rundvisningen med vinsmagning, men vi kunne se udover gårdens mange vinmarker. Et fantatisk smukt syn.

Italien og dens charme

Da huset vi boede i lå et stykke fra byen måtte vi hver dag køre ind til nærmeste lille by. Her fandt vi et lille marked hvor vi kunne købe friske italienske råvarer. Super autentisk og var med til at øge oplevelsen af landet. Derudover er det fantatisk at gå i de smalle snoede veje og stier som der er i byerne. Det er simpelthen så charmerende at være i.

Til dem der ikke har prøvet det, så er Italien et land man skal tage ned og opleve. Kulturen og mennesker er fantatiske og landet er så rigt på historie. Jeg skal ihvertfald derned igen, forhåbentlig mange gange. Og også tilbage til Toscana. Der finder du oplevelser for livet.

Categories:

Nylige kommentarer

Der er ingen kommentarer at vise.